muskuløs eller bare fedladen?

Jeg står i køkkenet og slås lidt med skralden på en særdeles genstridig pomelo.
Liva kommer ud.
Aer mig lidt på bagen og siger:
"åh mor, du er nu så dejlig kraftig!"

...
?!?

....
Jeg holder mig til den tolkning, at der selvfølgelig hentydes til min imponerende muskelstyrke!!

sirupsbomben

Denne kage er så mild og rund og helt perfekt til en lørdag med koldt vejr. I hvertfald hvis man spørger os her i huset. Ungerne har pyntet. Og som midterlinien på kagen antyder, så går vi ind for milimeterdemokrati for tiden. For tænk nu, hvis den ene fik pyntet 2 cm mere kage end den anden.



200 g smør
200 g mørk sirup
150 g moscovadosukker /brun farin
300 g mel
2 tsk bagepulver
3 æg
1/4 dl mælk

forvarm ovnen til ca. 150 grader.
smelt smør og sirup til en masse i en lille gryde. Når smøret er smeltet, skal massen køle af lidt.
Imens blandes mel og bagepulver.
Rør nu moscovadosukkeret i sirupmassen. Rør æg og mælk sammen i en skål og bland dette med sirupsmassen. Rør derefter melet i dejen lidt efter lidt.
For en springform med bagepapir og hæld dejen deri.
Bages i 50/60 minutter.

Aaargh åndede blog

Bloggen ... eller rettere programmet bag har drillet.
Så der har været tavst herinde. Og det er altså ikke fordi det har skortet på ideer til indlæg.
Jeg ville ha skrevet et om den dag vi var i Kolding i ferien. Om den fine gamle karrusel og ungernes skønne kunstværker, der blev skabt dernede.




Jeg havde også en ide til en fint indlæg om besøget på økolariets rumudstilling. Om astronauterne Liva og Noah, der var må månefærd resten af den dag:




Der var da også et ide om Borris gamle kirkegård. En glemt eventyrverden med væltede træer, tilgroede labyrintagtige gange og væltede gravsten. Kirken er forlængst væk.


Og et meget langt indlæg om den fine fastelavns-søndag vi havde. Med Buzz Lightyear og Woody (meget fin dragt mormor der syede!)


Nu fik i billederne i stedet. og skal vi så ikke lige sige, at blogger er færdig med at drille!!

mandag morgen - set udefra

Vi er tidligt opppe. Selvom det er ferie. For det er det kun for nogen her i huset. Anders har æren af at holde samfundets hjul i gang. Vi andre agere så buschauffører. Busserne holder nemlig også ferie.

Så her er vores morgen set ude fra. Kold, smuk og afslappet!

Jeg er ikke ret god til...

... det der med, at ens unger ind i mellem bliver syg. Jeg er på jobbet. Anders er sammen med Liva derhjemme. Og sandt at sige - så går det da ikke forrygende med koncentrationen. Heldigvis har jeg ikke lavet eklatante brølere endnu. Ikke noget med kvajekager til hele klassen. Men jeg kan godt mærke, at hjertet ikke er helt med i dag.

Liva græd over, at hun nok går glip af skolefesten. Og det er surt og synd for Liva.

Om jeg græder over, at jeg ikke skal sidde i en hal og se en flok fremmede unger synge sange en hel time, med halvlunken the i et plastikkrus i den ene hånd og en overtræt Lillebror i den anden? Naaarh!

Men det er altså synd for hende her:

Mandagstema: i al sin enkelthed

Jeg har en svaghed for Jellingehøjene. Jeg synes det er så fint, at de har stået sådan siden Harald lod dem opføre i Vikingetiden. Ingen ændringer eller voldsomme tilføjelser. De er der bare. Gorm og Thyras høj. Og så er de ikke bare et levn fra gamle dage. De bliver stadig brugt af ungerne der bor i byen. Se lige - det er da den oplagte kælkebakke.
Jeg kører forbi næste dagligt. Og er oppe på dem sammen med ungerne flere gange årligt. Bare for at nyde udsigten. Nu skal de så ha' nye omgivelser. Jeg er forbeholdende... afventende. ingvar Cronhammer skal skabe et gigantisk monument omkring dem. Det skal markere den mur der engang var omkring det hele - dengang stedet rummede kongsgården og fæstningen. betonpiller på 3,6 meter. Som sagt er jeg afventende.... For jeg kan godt lide dem nu - i al deres enkelthed.

Armnprøvdaligeogseher

ja, ja
Jeg ved det godt. Bloggen er spækket med aften-/morgenhimle for tiden.

Men altså.
Se dem lige. Sjåttåp hvor er det pænt.
Og jeg kan ikke lade være med at knipse løs. Og dele min begejstring med Ældste og Yngste. De er dog lidt nogle amatører, når det kommer til varigheden af entusiasmen. De iiiher og åååher ikke helt så meget som moderen.


Og prøv så lige at se denne her! I det aftenlys ser selv det trætteste fuglebræt pænt ud!

(Og ja - det ER et solur man spotter. Men kun lidt endnu. Indtil det bliver forår og Anders får sig en klaphammer. Med mindre nogen vil arve. Kun lidt rusten *host*. Og det er en selvhenter!)

tilbage på pinden

Så er man tilbage på pinden, ja man er.
Hamsterhjulet sparkes atter i gang. Og jeg slår ikke hastighedsrekorder. Men det går.
Godt hjulpet på vej af søde kolleger.

Og jeg husker at klappe migselv på skulderen. For elevplanerne er nu færdige. Finito. Udgivet.
Og jeg føler mig velsignet med at have en arbejdsplads, som jeg er så glad for at komme på.

Sådan en hel almindelig tirsdag aften....

... Så er der nogen, der går kold på divaneseren efter flere timers kælken i børnehaven:


Der er nogen, der kommer hjem fra spejder med en appetit som en voksen murerarbejdsmand. Og det skal i den forbindelse lige nævnes, at man ikke skal undervurdere underholdningsværdien i et rigtig godt rekylsplat ved spaghettispisning:


Og bagefter var der nogen, der svømmede rygcrawl i nostalgiske vande, fordi nogen havde lånt Pelle Haleløs.



Og som det ses, så er der nogen, der har leget med filtrene på sin kameramobil.