Moster Munter er måske en titel der lugter af noget lidt henad lalleglad. Men hellere Moster Munter end Moster Muggen! Jeg bærer med stolthed min titel, jeg fik den forærende sammen med en perfekt lille niece for snart et par år siden.
For jeg tror på de små glæder, på det positive - det kreative. Så denne side vil som oftest være fyldt af solskin og det, der giver livet kulør. Det vil være et håndholdt indkig i min verden herude på landet i provinsen. Om familien, mine kreative nørklerier, om de små glimt af lykke i livet og så videre.
Jeg er familiemenneske. Og social, entusiastisk, kreativ, fantasifuld, distret og livsglad. Og alt dette vil sikkert stråle igennem på siderne her.