Åndehul

Mindre end en uge til jobstart. Jeg glæder mig og kan sagtens. For der er så mange lærere, der gerne vil arbejde, men som ingen job kan få.
Men jeg nyder også denne sidste uge, hvor vejret har været så venlig at berige mig. Hurra! Blandt andet har jeg taget mig tid til bare at sidde og se på Fårup Sø. Smukt er det. Et åndehul, hvor man kan tænke i fred lidt og falde lidt ned. I hvertfald på denne årstid, hvor kiosken er lukket og turisterne væk.

Mandagstema: Træværk

Denne dags mandagstema, fik mig til at tænke på dette billede. Af min datter, der med sit helt nye kamera, sidder og fotograferer en hel serie af billeder - af træværk.

Fødslesdagshurlumhej

I dag har huset været indvaderet af 8 tøser fra nulte.

Og jeg har bagt 32 pølsehorn

Og ligeså åndsvagt mange pizzasnegle

Og en kagekone med operabel klumpfod.

Fordi det er det de unge vil ha'

Og der er blevet danset stopdans.

Og der er blevet skrålet fødselsdagssange.

Og fødselsdagsbarnet var så overstadig af fryd og lykke, at hun næsten kunne gå på loftet af bare begejstring.

Og de var lige så top-fjantede som kun 6-7 årige piger kan være det.

Og der var skattejagt med Trille Soldug, Sippe Knarvorn (jep - den onde!) Og den Gyldne Drage.

Og lydniveuet lå i den hidsige ende af lydskalaen.

Og de var på legepladsen.

Og en skulle da lige se om det 50cm dybe lermudder kunne bære.

Det kunne det ikke!

Så Anders måtte lege noget redningsleg - ude i leret.

Og så var der nogle der fandt ungernes musikinstrumenterne. Også blokfløjterne.

Og OH MY .... Det blev der ikke mere stille af.

Og så skulle de males med ansigtsmaling, sagde de...

Og så skulle de lige danse lidt mere stopdans.

Og fløjte lidt mere.

Og nu er vi ærligtalt trætte - os herude i Flækken.

Og her er skelettet Noah

Og her indvaderes klatretårnet

Morgenstemning

Det er lørdag morgen kl. 8 - vi har været vågne længe. Fordi weekender ikke skal soves væk - synes ungerne vist. Det er noget andet med hverdage - der gælder det om, at blive i sengen længst muligt.
Det er diset og tåget uden for. Sneglene har gang i noget convension i forhaven - og ungerne ser tegnefilm i TV. Aaah - hvis jeg var en hund, ville min hale logre som en sindsyg.

...

Morgenstemning & Lørdagslykke!

med på beatet

Her i huset har vi tre-benede kastanje-rummænd.

Kastanjedyr er bare so last year! At I ved det...

Du ved du deler hus med en 4 årig dreng, når...

• Når knægten med fast overbevisning og let rynket øjenbryn udbryder: "Når jeg bliver stor vil jeg være superhelt!"
• Når det er livsfarligt at drikke af lyserøde krus ... Det giver tøselus! Den er god nok! Det gør det!BASTA
• Det samme gælder for tallerkner med prinsesser. De er mindst lige så farlige!
• Når gummistøvler går godt til alt
• Og skoene altså ikke skarver selvom højre og venstre fod tilsyneladende har byttet plads.
• Og man ikke gider lege med storesøster og hendes barbier, med mindre prinsen er superhelt/ninjakonge/helteridder og kysseriet er begrænset til et minimum.
• Og man er helt sikker på, at man da sagtens kan køre bil. Så hvis mor/far/mormor lige vil humme sig, så man kan komme til!
• Når det storesøster leger med ALTID er mere spændende, end det du selv har. Og hvis hun ikke afgiver det frivilligt er en serie cirkelspark/springskaller/tøseniv da bestemt på sin plads
• Men hvis søster vil låne noget af dit, kan hun godt fise af. For det er DENONDELYNEME dit og det skal INGEN andre låne!
• og der sniger sig stadig ord som tovering og pløve ind
• Og man sover allerbedst hvis man lige får sin spidermanbog, ninjasværd, 2 actionmænd, et BR-katalog og sin gamle bamse med i seng.
• Og far er en helt, der kan ALT
• Og mor er så smuk
• Og de må godt få et møz - lidt endnu

Nu med sol på...

Endelig kom jeg i mål! Det har ellers været lidt af en tur. Den startede med fuld spurt og kæphøj optimisme. Men så satte trætheden ind ... tempoet gik ned. Og så kom muren ... men jeg fortsatte. Og nu er jeg så i mål. Nu godt træt af at brodere med gul tråd. Men det var det værd! For jeg elsker resultatet. Liva er den glade kunstner bag det storskrålende musiksol. Næste projekt... endnu en pude - nu med en lille hær af Livas små mænd!

Flækken

Endelig arter vejret sig som ønsket. Blå og klar himmel og D-vitamin suuuget ind i rå mængder. Den længe ventede gåtur i tørvejr lod sig realisere. Og lad mig da i den forbindelse introducere Flækken. Ildved består hovedsageligt af to veje - Ildvedvej og Ildvedbyvej. Byen gennemskæres af Tørringvej, der løber som en mental Berlinmur fra Jelling til Tørring. Der er nemlig en uskreven regel her - som jeg som tilflytter ikke kendte. Os på Ildvedvej mænger sig ikke med dem ovre i den hellige del af byen på den anden side af Tørringvej. Og vise versa. Det måtte jeg sande, da jeg som ny i byen luftede min datter i barnevognen på sjove tider, fordi hun elskede livet så meget, at det ikke skulle soves væk. "Naiih" udbrød de derovre :" Se, en af dem fra den anden side! Velkommen herover" . Og så gik man der med sin kærlighedsfrugt i frugtvognen og følte det som om, man netop havde forceret føromtalte Berlinmur.

Er jeg i mit regelbryder-hjørne drejer jeg til højre uden for Huset og stiler mod Kirkedelen af byen. Det var jeg idag!

Denne gang med lommen fuld af skatte:

De dage, hvor det trygge og kendte er i højsædet, drejer jeg til venstre. Ned forbi den gamle skole og nu lukkede Brugsen. Ned til byskiltet - det tager ikke lang tid.... ca. 10 minutter og så er man ved dette her:

Gårde og enkelte huse ligger spredte i det bakkede landskab. Et par km længere ligger næste landsby Vindelev. Og lad mig da til sidst lige dele et ordsprog fundet af en af de andre i Flækken.

Den dag bækken i Sandvad render tør for vand,
Vindelev render tør for tyveknægte og
Ildved render tør for sprit, da står verden ikke mere"

...

Tjaeh. Joeh. Sprit er vel festligere end tyveknægte og bækvand.

Hvad er dog det??!

Udbrød vi undrende i kor her til morgen? Hvad er det dog for noget sært blåt noget over vores hoveder?
Den er god nok! Den findes endnu - den blå himmel! Og vi fik æren af at se den her til morgen i mindst 30 minutter inden skyerne atter trak sammen!

Lykkens pamjulefis...

... Det er mig! Fordi jeg er så svineheldig at have huset hende her i 8 + måneder. At hun blev vores...

Det er en kilde til daglig undren, at Manden og jeg har været med til at skabe noget så unikt som hende. Liva er det nysgerrige, videbegærlige, stor-talende, kreative, kærlige indslag i hverdagen. "Hun har en kreativ åre" sagde et familiemedlem for nyligt. Og jo tak, det har hun, Hun er vores tingfinder, speedtegner, skralpskulptørfabrikant og fotoknipser. Huset er fyldt med hendes påhit.

Hun talte rent da hun var to og hun har talt lige siden. Hun jonglerer med ord og bruger nogen, der lyder helt tosset i munden på en 7 årig. Når sætninger  som: "jeg erindrer at jeg skal bruge den røde farve" flyder fra hendes læber, må jeg stoppe i forundring. For hvor hulen kom det fra?

Og så har hun et mod og et drive jeg kun kan beundre. I dag er hun med skolen til noget kulturhejs. Og i den anledning skal veninden og hende slagte en høne.

"Jeg skal holde og Emilie skal slå den ihjel. Emilie er vildt god til at slå ihjel, fordi hun er så stærk. Og så render hønen rundt uden hoved, fordi den ikke har tid til at dø. Så hiver vi fjer'ne af og ned i et eller andet varmt dims. Og vupti så har man jernaldermad!"

Hun tog afsted med ondt i maven, så spændt var hun på det, der skulle ske. Og hendes kylling (undskyld plat ordvalg i denne sammenhæng) af en mor, der aldrig var turde vove sig ud i sådan noget kan kun råbe: RESPEKT!

Uglerier

Jeg har på fornemmeren at de kære vejrguder har det med deres regndepoter, som landmændene har det med deres gylletanke fortiden. De er bare SÅ angste over ikke at kunne nå at få dem tømt inden 1. oktober. Det regner jo ikke bare. Det høvler jo ned hele tiden. Så min trang til lune septemberdage og spejderkække gåture i natuen må pt. vente. Og så er det jo godt, at der er folk derude som får gode ideer og gerne deler. Marina omme på Badut havde fået den fine ide med familieugler.Og da jeg så ovenikøbet synes at Anne Sofie Holms ugler er svært fine, var jeg ikke sen til at lade inspirationen blive til handling. For når regnen siler, må der råhygges indendøre.

Ungerne ville heldigvis gerne lege med .....


Og her er han så.... Han får lov at hænge på døren i stuen lidt.

Jeg vil se himmel....

Inde i mit hoved er septembers himmel høj, klar og blå! Luften skal være frisk og og bladene gyldne. Det er der bare nogen, der har glemt at fortælle vejrguderne i år. Så himmelen over markerne uden for er vel nærmest lysegrå og halvklam.

Og så er det da godt, at man har fotografiske minder fra en dag for ikke så længe siden, hvor vejret faktisk artede sig og svarede til mine forventninger. Og hvor mit trofaste kamera fik lov at følge mig ud i skoven:



Og lur mig om ikke gummistøvlerne og kameraet om lidt får lov at følge mig en tur ud alligevel. Trods lysegrå himmel!