Jeg har altid haft en svaghed for september. Himlen er stadig blå og der er stadig milde vinde inden efteråret for alvor sparker døren ind.
Desværre er det også tiden for snue og snot. Bare spørg Mindstemand. Så i dag er han hjemme ved mig. Og mine travesko må hvile lidt. Han gider nemlig ikke ud at gå. Jeg ville ellers gerne have haft ham med til Dyrehavsbakken i Vejle. Den på billederne. Der er så skønt. Også selvom dyrene derinde ikke gider at lege for tiden.
- Og ja, jeg jubelryster stadig hvergang jeg griber det nye kamera.
Fine billedet - her synes jeg, at det regner hele tiden, så udsigten er knap så pæn.
SvarSlet