Jeg er træt og går til ro

Når man har øvet i at cykle i børnehaven.

Og løbet.
Og leget.
Og klatret.

Så er en tur til Vejle efter far, mere end man kan holde til.

Pinseidyl

Præstegårdshaven genlød af fuglefløjt. Kastanjen stod med lys og en ordentlig røvfuld raps på den anden side af vejen sørgede for en sommerkrydret duft (eller hørm al efter hvis næse der er i spil)
Liva skulle optræde med Kirkespirekoret til årets Pinse friluftsgudstjeneste.

Og det var ganske hyggeligt. Sommerligt tilsat kontrabas og fuglefløjt.

Hovedpersonen, set med disse briller, var noget beklemt ved situationen og puttede sig på anden række med nedslået blik. Man er ikke meget for at være i spotlightet.

Bagefter var der kaffe og kage. Og det hjalp lidt på hele seancen var der nogen der syntes. Nogen syntes nemlig at det hele var ret så kedsommeligt, fuglefløjt og landidyl eller ej.

Happy Mail

"Velkommen til Anonyme Hobesamlere. Mit navn er Moster Munter...."

Jeg er en samler. Jeg elsker ting og har virkelig svært ved at smide ting ud. Eller bare sende dem videre i systemet for den sags skyld. Jeg forsøger at indføre regler for mig selv, så det ikke tager overhånd. Som f.eks: "Har du ikke gået med tøjet i et år - så skal det ud!". Desværre er jeg også ret god til at tilføje undtagelsesparagraffer til mine regler. Man behøver for eksempel ikke smide tøjet ud hvis:

• Det har en eller anden form for affektionsværdi. Som f.eks den kjole jeg havde på, da jeg mødte Gemalen. Der er ikke en kinamands chance for, at jeg kan klemme røven i den mere. Men den hænger i skabet endnu.
• Hvis der er bare den mindste chance for at det kommer på mode igen... engang... langt ude i fremtiden.
• Hvis den på nogen måde kan spiffes op/syes om/ændres
• Og jeg kan sikkert komme på flere gode undtagelser, hvis det skulle blive nødvendigt.

Men selvom man har et stort hus med kælder, så kan ens Gemal godt blive skide en  lillebitte smule irriteret over ens bunker.

Derfor er jeg nu gået i gang med at rydde ud i diverse gemmer. Efter at Gemalen knaldede mig en med en vognstang kærligt opfordrede mig til dette. 

Og indrømmet - jeg har lidt ondt af mig selv, når jeg står der med hovedet i en kasse, der har levet en skyggetilværelse i haveskuret. Og som nu er dækket af spindelvæv og smadrede snegle (HVIIIIN!) Man kunne sikkert argumentere for bare at smide hele kassen ud - uden at tjekke. Men det gør man ikke, hvis man er en ægte hobesamler. Så står man på hovedet i kassen, med spindelvæv og snegleslim til albuerne - for tænk hvis nu, der lå en eller anden glemt skat på bunden. Og får lidt ondt af sig selv.

Og så bliver man altså rigtig, rigtig glad, når posten kommer forbi med uventet post. Som ikke er en regning - men et ægte brev. Med en gave inden i. Verdens skønneste veninde har lavet disse til mig - er de ikke fine. 

Det hjalp gevaldigt på humøret!

Nej, nej, nej

For et par år siden var vi inde og se Rosenborg Slot. Liva og jeg var i hopla. Noah... not so much. Han gentog "Gå ud, Gå væk" i en uendelighed indtil Anders forbarmede sig og gik ud. Han har forfinet metoden siden og kan nu udtrykke al sin utilfredshed og indestængte harme i et eneste ord. Det lille, men effektive ord: Nej! 

Dette fik han så mulighed for at udtrykke i går, da ungerne og jeg besøgte Glud Museum. Et lille, bitte friluftsmuseum. Liva elskede det. Og Noah - igen: not so much. Men han tog det nu pænt.

Denne her gut var klart favoritten. I give to you: Lallekongen. Han sad engang på gavlen af et hus i Glud. Ved hjælp af en stang inde fra huset, kunne husets ejer få Lallekongen til at række tunge af de forbipasserende. 

En sang fra de varme lande

.... om hvorfor jeg ikke har skrevet en disse herinde i ca. en lille evighed, var måske på sin plads. Men det kommer ikke til at ske. Der er nemlig ikke rigtig nogen klar årsag til mit fraværd. Andet end at jeg er i gang ude i den virkelige verden med at nyde noget hverdag.

Det betyder dog ikke, at bloggen er glemt. Jeg har skrevet adskillige indlæg - inde i mit hoved. Men skal vi ikke håbe på, at jeg snart bliver mere trofast.
Jeg er i hvertfald blevet noget mere inspireret efter en lille hyggetur inde på min gamle blog. Og mens jeg rodede i maskinrummet faldt jeg over en video af Noah jeg vist ikke har udgivet før. Måske er det kun bedstemødre og mødre der kan se værdien af den slags videoer. Men så må I andre bare lade være med at klikke på afspil:

Noah som spiderman - klik og se!

Nåårh... hej med dig

Hej Mandag
Jeg var da slet ikke forberedt på, at du ville kigge forbi. Men det skal jeg da lige love for at du gjorde.
Der fik du os godt nok. Første overraskelse var den sprængte bagrude i den lille sorte

Og så ville den røde ræser ikke starte, men skulle have en gang førstehjælp.

Og så var der den der bagrude igen, ik. En eller anden havde bildt mig ind at bilruder var lavet af glas, der ikke kunne splitre og skære. Men det ku' den her, ja den ku.

Og så var det så, at vi ikke havde andet end Bart Simpson plaster i huset.

Tak fordi du poppede forbi Mandag, din gamle hejre. I næste uge lover vi at være forberedte på dit visit!

Moster Munter - nu med andet navn...

Take 1:
Jeg går i 6. Der er højt hår på tapetet - og hængerøvsbuksen var på mode for første gang. Vi sad i frikvarterene og øvede i at lave den fedeste underkradser. Bare så vi var klar - når berømmelsen lige om lidt ville vældte ind over os.

Take 2:
Nu er man så 36. Og jeg øver igen på den der underkradser. Ikke fordi jeg ligefrem forventer noget fame skylle ind over mig. Men mere fordi jeg nu i en uge har heddet noget andet. Som i Fru Laulund.

...

Det bryllup var FANTASTISK! Og jeg sidder virkelig i skrivende stund og holder mig selv godt i nakkeskindet. Ellers bliver dette indlæg alt for rosenrandet og lyserødt. For det bryllup var lige som vi havde håbet.
Det var den sidste sommerdag inden efteråret foralvor kom baldrende med regn og rusk. Det var høj himmel, stjerneklar og en måne der spejlede sig i vandet ved Juelsminde. Der var en feriekoloni fyldt med dejlige mennesker. Og en hoben rørende, sjove og gode taler. Og vilde mængder lækkert mad. Og så var der ham her og  ham her:

Og hende her...

Og vielsen var højtidelig. Også selvom den blev gatecrashed af et par turister, der lige ville have en ekstra en på opleveren, nu de alligevel var i Jelling. Og også selvom præsten kom til at tilspørge Anders Lavland i stedet for Anders Laulund.

Og nu er det så jeg skal hive i den mentale håndbremse inden  det hele bliver for sentimentalt. I stedet smider jeg lige en hoben fotos i hovedet af jer.



usexet stress

Stress er ikke muntert!
Så derfor har der været larmende tavst herinde. For jeg vil ikke ha' en brokke-blog! Eller en ynke-blog...

Stress er sådan omtrent lige så sexet som halvkold havregrød og heldagsregn i november. Så det gider vi ikke blogge om.

Men nu er jeg så småt tilbage på bloggen. Med udsigt til haltende hukommelse, interessante søvnmønstre og en lang, lang sygemelding.

Men der er også udsigt til bryllup. Om 3 dage for at være præcis. Så selvom hovedet er i stykker, så kan man godt være glad og taknemmelig. Over at der er pletter som denne:







... og over at jeg lige om lidt skal giftes med verdens dejligste Anders!

Bim Bam Busse

... så så man lige firehundrede og en haletudse! Husets Pippipige var hurtig til at spotte de meget små haletudser. Og fange dem og losse dem tilbage i Skolesøen. For "kan de da ikke selv se de har haletudsehaler - så skal man altså være i vand mor!" Så det kom de takket være imponerende arbejdsiver fra Pippipigens side.

Vi var oppe og besøge farmor mens Manden var til noget tripdownmemorylane/ sommerfest/reunion ting med sine gamle kammerater. Og det var velgørende at besøge Farmor. Der var stille tempo, gåture og snak. Det trængte jeg til. For shåtåp hvor var fredag på alle måder en dramatisk dag. Kl. erdudasindsygdetertidligt vågnede jeg ved at himmel og jord stod i et. Overvejede en kort overgang at gå ud i haven og flikke noget ark sammen. Just in case. Men mageligheden vandt og heldigvis blev syndfloden afløst. Måske også godt det samme. For under pres må jeg tilstå, at jeg ikke er nogen ørn udi sløjd. Mindes stadig med gru, den virkelig skæve og vippende bordskåner, jeg engang møjsommeligt bankede sammen. Så nok godt nok at Manden, Pippipigen og Yngste samt Svinene ikke skulle padle rundt i et fartøj, jeg har bikset sammen. 


Fredag var også den dag, jeg med blanke øjne sagde farvel til 25 pragtfulde unger og ditto kolleger, men det gider vi slet ikke tale om nu....


...

Manden var ikke den eneste der lålålåååå'ede og skåååål'ede sig  gennem lørdag nat. Der var også en anden fest.

Hos farmorens underbo. Og vi var også med.
Ufrivilligt!

Det var et festglad og indenlunde stille hold unge, der festede igennem. En af dem ville virkelig gerne i snak med Morten. Helt vildt længe. Han reagerede vist ikke. For hun var da så imponerende vedholdende i sin kalden. Overvejede at gå ned og fortælle hende at resten af blokken egentlig havde fattet Mortens budskab: "Han gider ikke tale med dig!"  Så nu er man igen noget træt.
Slutter lige af med husets Pippipige på haletudsejagt!

Fem for fuld fart

Husets Krudtugle og Super Mario Entusiast fyldte fem i mandags. Vores lille dreng er ved at blive en stor dreng. Og sammen med søsteren har han omdannet hele stuen til en kamparena og slagmark. Husets far havde nemlig skaffet to kæmpestore Gormiti - vulkaner/borge og en hoben Gormitier. Så nu har drengen 97. For dem, der ikke ved, hvad en Gormiti er for en størrelse, så er det nogle virkeligt grimme farvestrålende plastikmonstre. Og nu har de så slået lejr på stuegulvet, i vindueskarmen, på sofabordet og spisebordet og hylderne. En enkelt enklave har slået sig ned i soveværelset. Så nu må den voksne del af Husets beboere slå koldt vand i blodet og vente på at Det Store Slag bliver kæmpet til ende.'

Og når nu man fylder 5, på en mandag og der ikke kommer gæster. Så må man (læs moderen) hitte på noget andet der gør dagen særlig. Så efter endt arbejde drog vi til Givskud. Selvom vejrguderne kørte en genudsendelse af vejrprogrammet for oktober, så havde disse her en fest:

Og vi kom på barselsbesøg. Barnet var meget afslappet og moderen træt. Begge sov fast under hele besøget, men da ungen havde indtaget en særdeles komfortabel stilling, var vi ikke i tvivl om kønnet. Derfor kan vi nu sige: Tillykke med den lille søn, Fru Gorilla!


Vi fik også set disse her ("Se mor, de har glasur på ryggen!")



Og de fik set en masse og de fik spurgt en masse:
Hvorfor hedder det en kafferbøffel og ikke en kaffebøffel?
Hvor gamle bliver næsehorn og dør de hvis hornet falder af?
Hvorfor lyder svensk så sjovt (mange svenske turister!)
Hvorfor sidder Samson (red, hangorillaen) bare der, laver han aldrig noget? Er han bare doven?
Hvorfor samler moren ikke benene (se gorilla ovenfor), ved hun ikke man kan se det hele?
Hvis de svenske børn må få bamser, hvorfor må vi så ikke?
og så videre og så videre og så videre...

Og ham her havde en god dag!

Op på mærkerne

Til tirsdagens spejderafslutning var der mærkeregn. Hver spejder fik en kuvert med fast arbejde til forældrene.... Mærker der skal syes på inden august. Spejdere er jo svært glade for mærker, så det er nok ikke sidste gang jeg skal i gang med nål og tråd:

smeltet

Det er altså rigtig stort når nogen griber en lige om hjertekulen. Når man bare holder af fra første øjekast. Og sådan var det altså, da jeg i søndags mødte venindens skønne søn Kalle for første gang.
Tænk at blive væltet omkuld af Københavns dejligste dreng. Jeg tog hjem i går og det var med vemod - for det kan godt være at København var langt væk inden Maj fik ham. Og at jeg syntes, jeg så hende for lidt.Men nu føles det om muligt endnu længere væk.

Og han har da gjort drømmen om sommerhus i det Sjællandske endnu mere præserende.






Heldigvis skal hele familien til København i sommerferien, så der er ikke så længe til, at jeg skal se ham og hans søde forældre igen.

Hjemme i Jylland ventede mine egne skønne unger, der var stærkt savnede. Og afslutning med spejderne.
Nogle syntes præstens historie var spændende:


Andre at det var temmelig kedeligt:

Her mangler en spejder

Huset i Flækken er underligt amputeret lige nu.
Husets krudtugle - Liva - er draget med sovepose og happengut ud i Spejderlandet og skal ligge i noget telt i nat.
Og med sig har hun taget halvdelen af husets lydbillede. Her er så underligt stille.

Heldigvis er husets mindstemand og Wii-entusiast her stadig. Så selvom Hønemor mangler sin ene kylling, så hygger hun alligevel. For bryllupsinvitationerne er næste klar til afsendelse. Mangler kun en eneste adresse, der ikke vil findes. Og så kan de skippes afsted.


Bag mig knokler mine drenge med Wii ... under høje hyl - for begge vil helst vinde. Om lidt er der boller i karry og i morgen kommer Ældste hjem fra Spejderlandet +/- 1000 myggestik.

April highlights

Hold nu helt ferie hvor jeg dog klat-blogger for tiden. Det er ikke fordi, der ikke er noget at fortælle. Det kniber bare med tiden... Der arbejdes en del. Og der nydes unger. Og der siddes ikke ret meget foran en computer. Og når jeg har siddet ved den, så er det fordi der var nogle bryllupsinvitationer, der ikke lavede sig selv.
Men altså her er da lidt af det, der er sket:

Da Givskud Zoo var lukket en uges tid og vores indre barometer stod på zoo, så smuttede vi til Skærup Zoo. Ungerne nød det i fulde drag. Moderen havde svært ved at abstrahere fra burenes størrelse og kunne da godt have ønsket dyrene nogle bure, der ikke strammede helt så slemt over skuldrene!
Et par indbyggere i Skærup Zoo.
 
Vi besøgte skam også Vejle Brandstation. Og der blev set på stooore biler og sprøjtet med MEGET vand. Og til ungernes store fryd, blev det også til en køretur i et af de store bæster! Med udrykning. Og når man er en 4 årig, der sidder trygt på moders skød, så er det altså fryd og fantastisk med dyt og båt! Og så duftede det da så fint af ålerøget spejepølse på den station - mente Yngste og Ældste.

Og så åbende Givskud endelig igen. Og ham her ville heldigvis gerne med! Og iiih hvor var det fedt at se alle favoritterne igen! Desværre havde über-favoritten hangorillaen Samson skruet sin mås helt ind i et hjørne af deres stald og nedlod sig ikke til fotografering. Så I må nøjes med disse skønheder!

Det var så min April i highlights. Håber din har været god!

Pirater laver da også gymnastik...

... ihvertfald de 4 til 6 årige pirater i nærheden af Flækken.
Men 4 årige pirater rammes let af sceneskræk og så er det ikke lige sådan at få ham tilbage på gulvet.
Så husets lille pirat fik en lidt kort debut til den lokale gymanstikopvisning. Men han nåede da lige ud på gulvet.

God Så Morgen

God SÅ morgen mor! Hvad ligger du der og snuer for? Vi er jo vågne, og vi kan ærligtalt godt spise lidt pandekager til morgenmad. Så hvis du liiige gider hoppe ud af dynerne, tak!

- fire iskolde fødder, der listes ind under ens dyne og en regulær bodyslammer er en ret effektiv måde at vække folk på.

.... skulle jeg hilse at sige!

En ordentlig portion blå himmel tak...

Jeg var et smut omkring Horsens i dag. Fordi de har et sygehus med en pænt gammel særdeles erfaren læge.
Og derfor fik jeg lige et kærkomment pusterum inden den står på møder ind til sent i aften.


Og derfor var jeg oppe og ned af Strøget Hvor Det Altid Blæser. Og suuuugede forårsmild luft og blå himmel til mig.

Og så er jeg altså ligeglad med vejrprognoserne åbenbart råber op om comeback til sneen. Jeg er i humør til forår og milde vinde. Så jeg håber på at alt dette fortsætter.

Aaargh åndede blog

Bloggen ... eller rettere programmet bag har drillet.
Så der har været tavst herinde. Og det er altså ikke fordi det har skortet på ideer til indlæg.
Jeg ville ha skrevet et om den dag vi var i Kolding i ferien. Om den fine gamle karrusel og ungernes skønne kunstværker, der blev skabt dernede.




Jeg havde også en ide til en fint indlæg om besøget på økolariets rumudstilling. Om astronauterne Liva og Noah, der var må månefærd resten af den dag:




Der var da også et ide om Borris gamle kirkegård. En glemt eventyrverden med væltede træer, tilgroede labyrintagtige gange og væltede gravsten. Kirken er forlængst væk.


Og et meget langt indlæg om den fine fastelavns-søndag vi havde. Med Buzz Lightyear og Woody (meget fin dragt mormor der syede!)


Nu fik i billederne i stedet. og skal vi så ikke lige sige, at blogger er færdig med at drille!!