Happy Mail

"Velkommen til Anonyme Hobesamlere. Mit navn er Moster Munter...."

Jeg er en samler. Jeg elsker ting og har virkelig svært ved at smide ting ud. Eller bare sende dem videre i systemet for den sags skyld. Jeg forsøger at indføre regler for mig selv, så det ikke tager overhånd. Som f.eks: "Har du ikke gået med tøjet i et år - så skal det ud!". Desværre er jeg også ret god til at tilføje undtagelsesparagraffer til mine regler. Man behøver for eksempel ikke smide tøjet ud hvis:

• Det har en eller anden form for affektionsværdi. Som f.eks den kjole jeg havde på, da jeg mødte Gemalen. Der er ikke en kinamands chance for, at jeg kan klemme røven i den mere. Men den hænger i skabet endnu.
• Hvis der er bare den mindste chance for at det kommer på mode igen... engang... langt ude i fremtiden.
• Hvis den på nogen måde kan spiffes op/syes om/ændres
• Og jeg kan sikkert komme på flere gode undtagelser, hvis det skulle blive nødvendigt.

Men selvom man har et stort hus med kælder, så kan ens Gemal godt blive skide en  lillebitte smule irriteret over ens bunker.

Derfor er jeg nu gået i gang med at rydde ud i diverse gemmer. Efter at Gemalen knaldede mig en med en vognstang kærligt opfordrede mig til dette. 

Og indrømmet - jeg har lidt ondt af mig selv, når jeg står der med hovedet i en kasse, der har levet en skyggetilværelse i haveskuret. Og som nu er dækket af spindelvæv og smadrede snegle (HVIIIIN!) Man kunne sikkert argumentere for bare at smide hele kassen ud - uden at tjekke. Men det gør man ikke, hvis man er en ægte hobesamler. Så står man på hovedet i kassen, med spindelvæv og snegleslim til albuerne - for tænk hvis nu, der lå en eller anden glemt skat på bunden. Og får lidt ondt af sig selv.

Og så bliver man altså rigtig, rigtig glad, når posten kommer forbi med uventet post. Som ikke er en regning - men et ægte brev. Med en gave inden i. Verdens skønneste veninde har lavet disse til mig - er de ikke fine. 

Det hjalp gevaldigt på humøret!

Moster Munter - nu med andet navn...

Take 1:
Jeg går i 6. Der er højt hår på tapetet - og hængerøvsbuksen var på mode for første gang. Vi sad i frikvarterene og øvede i at lave den fedeste underkradser. Bare så vi var klar - når berømmelsen lige om lidt ville vældte ind over os.

Take 2:
Nu er man så 36. Og jeg øver igen på den der underkradser. Ikke fordi jeg ligefrem forventer noget fame skylle ind over mig. Men mere fordi jeg nu i en uge har heddet noget andet. Som i Fru Laulund.

...

Det bryllup var FANTASTISK! Og jeg sidder virkelig i skrivende stund og holder mig selv godt i nakkeskindet. Ellers bliver dette indlæg alt for rosenrandet og lyserødt. For det bryllup var lige som vi havde håbet.
Det var den sidste sommerdag inden efteråret foralvor kom baldrende med regn og rusk. Det var høj himmel, stjerneklar og en måne der spejlede sig i vandet ved Juelsminde. Der var en feriekoloni fyldt med dejlige mennesker. Og en hoben rørende, sjove og gode taler. Og vilde mængder lækkert mad. Og så var der ham her og  ham her:

Og hende her...

Og vielsen var højtidelig. Også selvom den blev gatecrashed af et par turister, der lige ville have en ekstra en på opleveren, nu de alligevel var i Jelling. Og også selvom præsten kom til at tilspørge Anders Lavland i stedet for Anders Laulund.

Og nu er det så jeg skal hive i den mentale håndbremse inden  det hele bliver for sentimentalt. I stedet smider jeg lige en hoben fotos i hovedet af jer.



Fem for fuld fart

Husets Krudtugle og Super Mario Entusiast fyldte fem i mandags. Vores lille dreng er ved at blive en stor dreng. Og sammen med søsteren har han omdannet hele stuen til en kamparena og slagmark. Husets far havde nemlig skaffet to kæmpestore Gormiti - vulkaner/borge og en hoben Gormitier. Så nu har drengen 97. For dem, der ikke ved, hvad en Gormiti er for en størrelse, så er det nogle virkeligt grimme farvestrålende plastikmonstre. Og nu har de så slået lejr på stuegulvet, i vindueskarmen, på sofabordet og spisebordet og hylderne. En enkelt enklave har slået sig ned i soveværelset. Så nu må den voksne del af Husets beboere slå koldt vand i blodet og vente på at Det Store Slag bliver kæmpet til ende.'

Og når nu man fylder 5, på en mandag og der ikke kommer gæster. Så må man (læs moderen) hitte på noget andet der gør dagen særlig. Så efter endt arbejde drog vi til Givskud. Selvom vejrguderne kørte en genudsendelse af vejrprogrammet for oktober, så havde disse her en fest:

Og vi kom på barselsbesøg. Barnet var meget afslappet og moderen træt. Begge sov fast under hele besøget, men da ungen havde indtaget en særdeles komfortabel stilling, var vi ikke i tvivl om kønnet. Derfor kan vi nu sige: Tillykke med den lille søn, Fru Gorilla!


Vi fik også set disse her ("Se mor, de har glasur på ryggen!")



Og de fik set en masse og de fik spurgt en masse:
Hvorfor hedder det en kafferbøffel og ikke en kaffebøffel?
Hvor gamle bliver næsehorn og dør de hvis hornet falder af?
Hvorfor lyder svensk så sjovt (mange svenske turister!)
Hvorfor sidder Samson (red, hangorillaen) bare der, laver han aldrig noget? Er han bare doven?
Hvorfor samler moren ikke benene (se gorilla ovenfor), ved hun ikke man kan se det hele?
Hvis de svenske børn må få bamser, hvorfor må vi så ikke?
og så videre og så videre og så videre...

Og ham her havde en god dag!

Goddag og farvel

Lige rundt om hjørnet skal der siges farvel. Og tudes en del - for rørstrømsk er man jo. Næste fredag er sidste gang jeg triller ind på Søndermarksskolens P-plads og siger godmorgen til de 25 skønne unger.

Men det er heldigvis også tid til goddag! For tirsdag skal jeg til planlægningsmøde med den nye arbejdsplads. Hvor rammerne, formerne og "vi-plejer'ne" er anderledes. Og det kommer til at gøre godt! Jeg har lige haft telefonmøde med en ny kollega. Og jeg fik helt lov til selv at udforme mine valgfag! Jeg glæder mig trods sommerfugle! Det bliver stort at blive efterskolelærer!

smeltet

Det er altså rigtig stort når nogen griber en lige om hjertekulen. Når man bare holder af fra første øjekast. Og sådan var det altså, da jeg i søndags mødte venindens skønne søn Kalle for første gang.
Tænk at blive væltet omkuld af Københavns dejligste dreng. Jeg tog hjem i går og det var med vemod - for det kan godt være at København var langt væk inden Maj fik ham. Og at jeg syntes, jeg så hende for lidt.Men nu føles det om muligt endnu længere væk.

Og han har da gjort drømmen om sommerhus i det Sjællandske endnu mere præserende.






Heldigvis skal hele familien til København i sommerferien, så der er ikke så længe til, at jeg skal se ham og hans søde forældre igen.

Hjemme i Jylland ventede mine egne skønne unger, der var stærkt savnede. Og afslutning med spejderne.
Nogle syntes præstens historie var spændende:


Andre at det var temmelig kedeligt:

Mandagstema: Maj

Der er så mange ting jeg elsker ved Maj. Et af dem er at bøgene springer ud. Jeg elsker når turen ind gennem Grejsdalen bliver til en lysegrøn tunnel. Jeg elsker, når fuglene begynder at synge. Og når frugttræerne i haven står i blomst.

Og så ELSKER jeg morsdag! Hurra for den anden søndag i maj - som var i går. Ungerne og Anders var inde at købe den i lørdags, mens jeg sad på Cafe. I går fik jeg så den gave de helt selv havde valgt. Køkkenredskaber til at hygge i køkkenet med, maling til mine lærreder og et mini-USBstik til alle mine nørklerier ved compturen. Der ramte de altså mange af morens interesser ret flot!



Og de fik skam også pakker. Husets farmor sendte disse. Så maj blev også lig med glade unger og leg ud over hele stuen!

Vindunderlige Wiinblad

Wiinblad er lig med barndomsminder. Det er groftvævende gardiner i brune nuancer. Det er saftevand og franskbrødsmader ved mine forældres spisebord. Det lig med timevis af tegnestreger lige ved siden af yndlingsplatten. Det er Sebastian på pladespilleren. Og hans yndige damer på mine forældres platter var omdrejningspunktet for flere barnefantasier.

Nu er man så selv voksen. Og stadig lige vild med hans streg.
Så helt ærligt. Så blev jeg da jublende, da jeg fandt denne på et bagagerumsmarked til den rørende sum af 25 kr.

Røverkøb!

Nu kan den så få lov at danne rammen om nye minder, ja den kan.

entusiastisk onsdag

Armn prøv da lige og se en udsigt! Hvis grønt er godt for øjet, så er mine øjne toptunede! Der er flere fordele ved at arbejde på Søndermarksskolen. Et af dem er, at der er skov på tre af siderne.

We like!

Noget andet der også hitter som lærer er:
glade elever
entusiastiske elever
eksperimenterende elever

Og dem var der mange af i håndarbejde i dag! Og stoffarve.... på bordene.... og ungerne..... og forklæderne.... og gulvet...... og meget i malerbakkerne..... og også lidt på stoffet!

Så en anden ting, der hitter som lærer er:
vand og sæbe!

Overvejer muligheden af at vikle unger og lokale og inventar ind i plastik næste onsdag!

Jeg dykker ned.....

.... i bunken af notater og gamle støvede biblioteksbøger for tiden. Om gravhøje, der er tilknyttet gamle folkesagn, om overtro og mytiske væsner. Om danske sagnsten. Folkesange - folkesagn. Det er så spændende, at jeg ville ønske, jeg havde mere tid til at suge til mig.

Anders synes, det lyder som kedsomhed i sin reneste form.

Jeg kan ikke få nok. Et emne, jeg kaster mig over, fører til et nyt.

Jeg må da vide noget om shamanisme inden for den nordiske tro.
Og middelaldervåben.
Og hvornår blomstrer de forskellige blomster i den danske fauna?

Og hvorfor så alt dette?

Jeg reseacher.... Så er det sagt - eller i dette tilfælde skrevet.
Jeg har fået ideen til en børne/ungdomsbog. Så jeg svælger i ny viden, så jeg kan komme i gang med skriveriet.

Og helt ærligt. Det er så fedt, at jeg til tider bliver euforisk.

YAY!

Så er vi nogen derude, der er ved at være tæt på påskeferie. Hip Hurra. og hvor er det tiltrængt.

Håber at alle derude får en god påske!
Jeg er i hvertfald helt indstillet på noget kvalitets-påske-hygge med ungerne og Anders lige om snart!

Den smukkeste morgen i hundrede år....

... og jeg lever! For nu at citere en gammel popsang.

 Og ikke nok med, at denne morgen den er smuk. Det er også fredag. To ugers marathonuger på jobbet er overstået og man kan svagt begynde at ane en påskeferie i horisonten. Det går sgu da meget godt ikke?!



Ude i haven blomstrer disse her og de har meldt 16 grader i dag. Hu hej - her går det godt. En hel weekend forude - uden nogle aftaler eller planer.

Nej - hvor jeg godt gider - min gid er i topform.

Armnprøvdaligeogseher

ja, ja
Jeg ved det godt. Bloggen er spækket med aften-/morgenhimle for tiden.

Men altså.
Se dem lige. Sjåttåp hvor er det pænt.
Og jeg kan ikke lade være med at knipse løs. Og dele min begejstring med Ældste og Yngste. De er dog lidt nogle amatører, når det kommer til varigheden af entusiasmen. De iiiher og åååher ikke helt så meget som moderen.


Og prøv så lige at se denne her! I det aftenlys ser selv det trætteste fuglebræt pænt ud!

(Og ja - det ER et solur man spotter. Men kun lidt endnu. Indtil det bliver forår og Anders får sig en klaphammer. Med mindre nogen vil arve. Kun lidt rusten *host*. Og det er en selvhenter!)

Det lysner...

Det går faktisk bedre nu. Smerterne lyttede, pakkede de dersens sydfrugter og drog til Landet Hvor Peberen Gror.

Bivirkningerne ved medicinen er dog fæle.
Men det lysner gør det! Og i morgen VIL jeg på arbejde! NÅ!

Silouetter

Mandagens tema er silouetter. Dem har der været mange af i denne weekend. Vejret har været helt ekseptionelt. Sol, sol, sol i rige mængder.
Fotoet er dog ikke fra denne weekend - men fra en lige så skøn dag i december.

Jeg fik også lov at mærke alderens tyngde i denne weekend. Vi skulle nemlig - ungerne og jeg - i legeland med Livas mødregruppe. Og jeg skal da lige love for, at der er nogle unger der har indtaget rigelige mængder substral. De bliver jo SÅ lange! Og når man så tænker på, at første gang vi mødtes, var de en måned gamle. Så føler man sig lidt gammel. Vi voksne fik ordnet verdenssituationen og ungerne drønede rundt og legede i tre timer. Vi var helt oppe i toppen af festbarometeret!

Jule jubel

I dag har jeg:

• konfiskeret 1 nissehue fra 1 overstadig nisse
• sunget julesange i adskillige forskellige tonarter sammen med en hoben unger
• fået mindst 40 knus
• læst mig hæs i julehistorier
• sagt "SSHHH", "vær nu stille" og "SÅ HOLD DA MUND!", flere gange end jeg gidder at tælle
• fået min første julegave med hjemmelavet kort og det hele

Gør man regnskabet op er det nu en OK måde at starte julen på. At have juleafslutning med 26 feriestem´te julenisser!

Nissen flytter ind

Hvert år får vi gæster. Af den listige slags, der hopper ind i folks jakker og sniger sig med hjem.

Nisse Pot, der egentlig bor i Noahs børnehave. Og han er en værre ballademager! Se bare hvad han har bedrevet, den slubbert:
Bamserne og nisserne havde kørt i en lang række rundt og rundt om juletræet.


Og se nu lige mælken:



Mintgrønt var det nærmest! Noah var i julehimlen. For det er altså bedst, hvis Pot tryller med mælken. Og heldigvis svigtede han ikke på dette område i år.

Pakkerne fra nissen stod også det forkerte sted og der havde været nogen i kagedåsen med vanillekranse.
Godt der er et år til han kommer igen!
Og her er han så:


Pot sammen med en morgenstille Noah.

Overskudsdeling

Tænk at der er nogen, der har så meget overskud at de bare øser ud af den. Tænk at der er nogen, som f.eks den kollega, der var vikar i min klasse i fredags.

De havde diktat. Og så samlede han dem sammen. Bar hele gigastablen op i lærerforberedelsen og rettede dem alle 26!! For:"jeg havde lige lidt tid til overs".

Armn - jeg var da paf, mundlam og henrykt på en gang. Jeg troede, jeg skulle henslæbe min mandag/tirsdag aften med at rette diktater. Det sku jeg så ikke alligevel.

Tror da nok lige, at Moster Munter skal ha' erhvervet sig et æske chokolade eller noget og givet videre.
For Merciii fordiiii du' tiiiiil!