Viser opslag med etiketten ynk og øv. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten ynk og øv. Vis alle opslag

mandag den 10. december 2012

Nåårh... hej med dig

Hej Mandag
Jeg var da slet ikke forberedt på, at du ville kigge forbi. Men det skal jeg da lige love for at du gjorde.
Der fik du os godt nok. Første overraskelse var den sprængte bagrude i den lille sorte

Og så ville den røde ræser ikke starte, men skulle have en gang førstehjælp.

Og så var der den der bagrude igen, ik. En eller anden havde bildt mig ind at bilruder var lavet af glas, der ikke kunne splitre og skære. Men det ku' den her, ja den ku.

Og så var det så, at vi ikke havde andet end Bart Simpson plaster i huset.



Tak fordi du poppede forbi Mandag, din gamle hejre. I næste uge lover vi at være forberedte på dit visit!

onsdag den 5. september 2012

usexet stress

Stress er ikke muntert!
Så derfor har der været larmende tavst herinde. For jeg vil ikke ha' en brokke-blog! Eller en ynke-blog...

Stress er sådan omtrent lige så sexet som halvkold havregrød og heldagsregn i november. Så det gider vi ikke blogge om.

Men nu er jeg så småt tilbage på bloggen. Med udsigt til haltende hukommelse, interessante søvnmønstre og en lang, lang sygemelding.

Men der er også udsigt til bryllup. Om 3 dage for at være præcis. Så selvom hovedet er i stykker, så kan man godt være glad og taknemmelig. Over at der er pletter som denne:







... og over at jeg lige om lidt skal giftes med verdens dejligste Anders!

fredag den 15. juni 2012

Fesen skulderskade

Og så var der stilhed igen...

Denne gang dog mod min vilje. Jeg ved ikke om det er fordi man nærmer sig 40 og kroppens reservedele er ved at være slidte. Eller om det bare skyldes god gammeldags bad luck. Men min højre arm og skulder er skadet. Beskadiget muskel i skulderen og flere forstrukkede ledbånd.

Og hvordan gik det så til?
Ja her ville det være fedt at kune diske op med et eller andet cool. Som: jeg var ude at gå i skoven. og så kom der en vred tyr, som jeg var nød til at fiksere.
Sandheden: jeg skulle bare tage en kasse ned fra øverste hylde i håndarbejdslokalet, da det sagde SMÆK i skulderen.

Armn det er da det mest fesne.... At der ikke skal mere til. Selvom jeg stadig  har ondt og musklerne ofte kramper i armen, så kan den atter bruges så småt. For hold nu ferie, hvor man er afhængig af den der højre arm.

Det ser f.eks pænt spændende ud, når jeg skal skrive på tavlen med venstre. Moster Munter 6 år! Og det der med at smøre madder med venstre - det er da helt hen i hegnet. Det ender med en masse rugbrødskrumme-smør-smadder.

Så hip hurra for at højre arm så småt er ved at komme sig igen. Selvom diverse personer inden for lægestanden siger, at det kan tage op til en måned før der er fuld førelighed igen. Men jeg kan da allerede bruge den til f.eks at skrive på computer med. For kun at skrive med venstre - sorry - men det orkede jeg ikke. Det tog en E V I G H E D!

Mens jeg har været ufrivilligt blogtavs, så har der været åbningsfest for Flækkens nye multiplads med det stor svulstige navn: Kildeparken. Det var med silende regn, søde spejdere, flotte kager, taler og jazz.