En snepudret Flække

Sådan så Flækken ud i går morges, da vi drog afsted på job. Ungerne jublede! For SÅ er der da dømt julestemning.

Jeg jublede ikke helt så højt.
Jeg kan nemlig godt huske mængden af sne sidste år. Hvor meget af den hvide grød jeg skovlede væk og skovlede væk.

Så jeg begræder hellerikke, at sneen er på retræte i Flækken. Min julestemning fungerer fint uden sne.

Men ok - stærkt presset kan jeg da godt indrømme, at det ser idyllisk ud.

Jaah det er godt nok!

Der er en vending, som er stærkt udbredt specielt blandt gør-det-selv-folk.

"Det er godt nok!" Denne vending eller tilgang til verden om man vil, kan foreksempel vise sig på denne måde:

Gør-det-selv-mand 1:" Hvaae du torsten, sku vi ikke trække ledningen, så den ikke løber tværs over gulvet?"
Gør-det-selv-mand2:"Aarh Steen - det er sgu godt nok!"

Og efter denne devise er vores ydmyge bolig sat i stand af de forrige ejere. Og det er derfor man støder på løsninger som denne, når man fjerner adskillige lag grimt linoleum i gangen:


Man kan ligefrem høre dem:
Kone: "Hva fatter, sku vi ikke lægge et bræt i den nedsænkning, der er mere plan?"
Mand." Det er godt nok!"

Og samme svar har hun fået, når hun har spurgt om væggene ikke skulle ha mere end eet lag maling, så det dækker.

Og om man ikke skulle lave et køkkenloft, der ikke falder med 4 cm over 2 meter.

DET ER GODT NOK!

og det er også derfor man ikke sjældent høre Anders udbryde: "forhelvede Bonderøve!" Når han sætter hus i stand.

Oktober Trav

I går viste oktober sig fra sin bedste side. Lyserøde aftenskyer, blå himmel og kold klar luft. Så ned i klapvognen med en mat Noah og så drog Liva og jeg afsted med ham. Turen gik ned til byskiltet og markerne og det store fristende kastanjetræ.



Det blev til en tur med plads til spark i tørre bladbunker og lommer fyldt med kastanjer. Og så hjem igen med kolde fingre og røde kinder.

Flækken

Endelig arter vejret sig som ønsket. Blå og klar himmel og D-vitamin suuuget ind i rå mængder. Den længe ventede gåtur i tørvejr lod sig realisere. Og lad mig da i den forbindelse introducere Flækken. Ildved består hovedsageligt af to veje - Ildvedvej og Ildvedbyvej. Byen gennemskæres af Tørringvej, der løber som en mental Berlinmur fra Jelling til Tørring. Der er nemlig en uskreven regel her - som jeg som tilflytter ikke kendte. Os på Ildvedvej mænger sig ikke med dem ovre i den hellige del af byen på den anden side af Tørringvej. Og vise versa. Det måtte jeg sande, da jeg som ny i byen luftede min datter i barnevognen på sjove tider, fordi hun elskede livet så meget, at det ikke skulle soves væk. "Naiih" udbrød de derovre :" Se, en af dem fra den anden side! Velkommen herover" . Og så gik man der med sin kærlighedsfrugt i frugtvognen og følte det som om, man netop havde forceret føromtalte Berlinmur.

Er jeg i mit regelbryder-hjørne drejer jeg til højre uden for Huset og stiler mod Kirkedelen af byen. Det var jeg idag!

Denne gang med lommen fuld af skatte:

De dage, hvor det trygge og kendte er i højsædet, drejer jeg til venstre. Ned forbi den gamle skole og nu lukkede Brugsen. Ned til byskiltet - det tager ikke lang tid.... ca. 10 minutter og så er man ved dette her:

Gårde og enkelte huse ligger spredte i det bakkede landskab. Et par km længere ligger næste landsby Vindelev. Og lad mig da til sidst lige dele et ordsprog fundet af en af de andre i Flækken.

Den dag bækken i Sandvad render tør for vand,
Vindelev render tør for tyveknægte og
Ildved render tør for sprit, da står verden ikke mere"

...

Tjaeh. Joeh. Sprit er vel festligere end tyveknægte og bækvand.