Vi var oppe og besøge farmor mens Manden var til noget tripdownmemorylane/ sommerfest/reunion ting med sine gamle kammerater. Og det var velgørende at besøge Farmor. Der var stille tempo, gåture og snak. Det trængte jeg til. For shåtåp hvor var fredag på alle måder en dramatisk dag. Kl. erdudasindsygdetertidligt vågnede jeg ved at himmel og jord stod i et. Overvejede en kort overgang at gå ud i haven og flikke noget ark sammen. Just in case. Men mageligheden vandt og heldigvis blev syndfloden afløst. Måske også godt det samme. For under pres må jeg tilstå, at jeg ikke er nogen ørn udi sløjd. Mindes stadig med gru, den virkelig skæve og vippende bordskåner, jeg engang møjsommeligt bankede sammen. Så nok godt nok at Manden, Pippipigen og Yngste samt Svinene ikke skulle padle rundt i et fartøj, jeg har bikset sammen.
Fredag var også den dag, jeg med blanke øjne sagde farvel til 25 pragtfulde unger og ditto kolleger, men det gider vi slet ikke tale om nu....
...
Manden var ikke den eneste der lålålåååå'ede og skåååål'ede sig gennem lørdag nat. Der var også en anden fest.
Hos farmorens underbo. Og vi var også med.
Ufrivilligt!
Det var et festglad og indenlunde stille hold unge, der festede igennem. En af dem ville virkelig gerne i snak med Morten. Helt vildt længe. Han reagerede vist ikke. For hun var da så imponerende vedholdende i sin kalden. Overvejede at gå ned og fortælle hende at resten af blokken egentlig havde fattet Mortens budskab: "Han gider ikke tale med dig!" Så nu er man igen noget træt.
Slutter lige af med husets Pippipige på haletudsejagt!
