Gep Gep Gep

Lur mig om ikke familien Laulund har fostret endnu en spejder! Det var med stor glæde og forventning at mindstemand dampede af i dag. Ligenu boltre han sig med de andre Bævere, mens de muntre sig med hulebygning. Ulveungen Liva er ude at cykle verden tynd.

Lige nu er Bæveren og Ulvens mor spændt på at høre, om det levede op til forventningerne.

Gep Gep og hekseafbrænding

Jeg synes at kunne erindre ret mange Sct. Hans bål iagttaget i silende regn. Men i går tyvstartede vi med bål og spejderråb i høj solskin. Hvor heldig kan man være. Det var afslutningsaften for Spejderne i Ådal. Lige som sidste år var der fællesspisning og Sct. Hans bål. Ungerne havde en fest. Liva forsvandt med det samme vi ankom. Der var flere søskende med til andre spejdere, som alle går i Noahs børnehave. Så pist væk var han også.

Man ved aftenens arrangement falder i ungernes smag, når de kun kommer forbi en for at plage om penge til snold og sodavand.

I år havde spejderne lavet mange små hekse til bålet. Masseafbrænding i det buldrende bål.
Liva var ret glad for den hun havde været med til at lave. Det passede hende ikke, at den skulle futtes af. Men det blev den. Jeg nåede dog at forevige den. Og den er da også fin med kyssemund og det hele. Heksen tog afbrændingen fint med oprejst pande, kyssemund og bredt smil. Afsted til Bloksbjerg med hende. I mens stod vi så og pippede en lidt ynkelig version af midsommervisen.

Nu er der 2 måneder til spejder starter op igen. Jeg har så også 2 måneder til at flytte aaaalllleeee mærkerne over på en skjorte et nummer større. Lucky me!

Pinseidyl

Præstegårdshaven genlød af fuglefløjt. Kastanjen stod med lys og en ordentlig røvfuld raps på den anden side af vejen sørgede for en sommerkrydret duft (eller hørm al efter hvis næse der er i spil)
Liva skulle optræde med Kirkespirekoret til årets Pinse friluftsgudstjeneste.

Og det var ganske hyggeligt. Sommerligt tilsat kontrabas og fuglefløjt.

Hovedpersonen, set med disse briller, var noget beklemt ved situationen og puttede sig på anden række med nedslået blik. Man er ikke meget for at være i spotlightet.

Bagefter var der kaffe og kage. Og det hjalp lidt på hele seancen var der nogen der syntes. Nogen syntes nemlig at det hele var ret så kedsommeligt, fuglefløjt og landidyl eller ej.

Spaghetti hvadfornåed?

Liva: "Hvad skal vi ha' til aftensmad?"

Mor:"Spaghetti Bolognese"

Liva (dybt skeptisk) :"Spaghetti Pillenæse?!?

Nu med kat

Mandagsglimmer. Moster Munter - nu med morsdags bling

Nej, nej, nej

For et par år siden var vi inde og se Rosenborg Slot. Liva og jeg var i hopla. Noah... not so much. Han gentog "Gå ud, Gå væk" i en uendelighed indtil Anders forbarmede sig og gik ud. Han har forfinet metoden siden og kan nu udtrykke al sin utilfredshed og indestængte harme i et eneste ord. Det lille, men effektive ord: Nej! 

Dette fik han så mulighed for at udtrykke i går, da ungerne og jeg besøgte Glud Museum. Et lille, bitte friluftsmuseum. Liva elskede det. Og Noah - igen: not so much. Men han tog det nu pænt.

Denne her gut var klart favoritten. I give to you: Lallekongen. Han sad engang på gavlen af et hus i Glud. Ved hjælp af en stang inde fra huset, kunne husets ejer få Lallekongen til at række tunge af de forbipasserende. 

En sang fra de varme lande

.... om hvorfor jeg ikke har skrevet en disse herinde i ca. en lille evighed, var måske på sin plads. Men det kommer ikke til at ske. Der er nemlig ikke rigtig nogen klar årsag til mit fraværd. Andet end at jeg er i gang ude i den virkelige verden med at nyde noget hverdag.

Det betyder dog ikke, at bloggen er glemt. Jeg har skrevet adskillige indlæg - inde i mit hoved. Men skal vi ikke håbe på, at jeg snart bliver mere trofast.
Jeg er i hvertfald blevet noget mere inspireret efter en lille hyggetur inde på min gamle blog. Og mens jeg rodede i maskinrummet faldt jeg over en video af Noah jeg vist ikke har udgivet før. Måske er det kun bedstemødre og mødre der kan se værdien af den slags videoer. Men så må I andre bare lade være med at klikke på afspil:

Noah som spiderman - klik og se!

Nu er vi helt rolige

Vi har nemlig Bo Tyvefanger til at vogte over os.

Og selv om man er barsk, kan man sagtens ha trang til pink bling!