Viser opslag med etiketten Børnekunst. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Børnekunst. Vis alle opslag

torsdag den 21. marts 2013

ordsprog taler sandt

Basta! 
Husk nu bare ordsproget:
Fra børn og fulde folk, skal man høre sandheden.
Den her tegning, har Noah tegnet. Og tjeck da lige den langbenede sild med det seje garn. Det er mig - faktisk. Nævner det bare. Her gik I måske rundt og troede, at jeg er en lavbenet mummitrold med uregerlige krøller. Men der tog i nok fejl.

Og som I kan se, så er jeg også vildt sej til at spille bordtennis. Nemmerlig!

*host*

mandag den 7. maj 2012

Fingrene væk fra mors mobil knægt!








Man skal ikke lade sin kameramobil ligge ubevogtet hen med en 4årig pilfinger i huset!

fredag den 6. januar 2012

engleparade.....



Det kan godt være, at julen nu definitivt er ovre. Det er Helligtrekonger - og dermed også skæringspunktet for hvornår juletræet plejer at blive ribbet.

Men jeg er blevet en softie på mine gamle dage. For disse her. De er altså fredede endnu. Og engle er da heller ikke super-julede, vel?

I kan nok regne ud, hvem kunstnerne er....
Jeg her to er mine favoritter. Noahs med natbuksestof og Livas Hippieengel.
Så her i huset varer julen altså lige til påske!

onsdag den 30. november 2011

julefryd... guirlande-fryd

Der er et eller andet med de der guirlander. De er for fede. ihvertfald hvis man spørger en gennemsnitlig dreng på mellemtrinnet. Hvorfor! fordi de er laaaange. Og man kan konkurrere, så man bliver helt grøn i hovedet af det. Så de gør de i dag på Søndermarksskolen.

Der klippes strimler og klippes strimler.

Og der limes strimler og limes strimler.

Og måles guirlande efter guirlande.

Og alle vegne op og ned er de der. Guirlanderne. For hvis kan nå længst.

og det er altså blodigt alvor. Og der står lidt ære på spil. For de andre skal ikke vinde.

Så derfor ser trapperne nær mellemtrinnets gang pt. sådan ud:


onsdag den 16. november 2011

Pottepynt

Så har tusind-kunstneren og dimsedut-skaberen været på spil igen. Inspireret af en udsendelse i TV har hun begået disse potteplante-beskyttere.

Det er os herude i Flækken - nu som Jordbær:


Der er vel ingen tvivl om, hvem det her er?

Vel?!

Det er da mig. (skal vist overveje et smut forbi tandlægen, hvis det er sådan andre ser mit tandsæt)



Og det der vildt glade, højspændte jordbær til venstre er Liva.

Anders er så portrætteret som ondt skulende vrissen jordbær. Eller måske er det barsk og manskulint jordbær? Han stemmer jo nok for tolkning nummer 2. Men det må vel være op til beskueren, hvad de ligger i det?

tirsdag den 8. november 2011

Smelte-skål



Vi har vel alle destruktive sider.

Jeg synes for eksempel det er hyl at smelte ting i en ovn.

Som gamle vinylplader. De kan blive rigtig fine slikskåle.
Det nyeste hit er at smelte rørperler om til skåle. De der de danske børn igennem tiden har forvandlet til flere tons perleplader.

Fremgangsmåden er:
  • tænd ovnen på 200 grader
  • find en glasskål, der kan tåle at gå i ovnen.
  • Smør skålen indvendigt med olie.
  • Kunsten er nu at drysse et lag perler i skålen. Det kan være noget bøvl at få dem til at blive på siderne.
  • Skålen med perler i stilles i den varme ovn. Nu begynder perlerne at smelte sammen.
  • Det er svært at sætte tid på, hvor længe de skal være i ovnen. Nogle typer perler smelter bedre end andre. (Ikeas f.eks). Så hold øje.
  • Når perlerne er smeltet sammen tages glasskålen ud og  hele molevitten stilles til afkøling.
  • Når de er kolde kan perleskålen tages ud af glasskålen.
Ungerne synes også det er sjovt. Og de har været med til at lave denne til morfar. Familiens slikmund og flødegris. (Sorry far, men det er du jo.)

lørdag den 22. oktober 2011

Livas små mænd...

Så har hun været i gang igen. Tingfinderen og kunstskaberen Liva. Denne gang bevæbnet med glasmaling og en samling gamle flasker. Det er blevet til denne herlige hær af flaskemænd! Et helt dusin er det blevet til i løbet af dagen i går og i dag.




onsdag den 19. oktober 2011

Gennem en 7årigs linse

Liva fik et kamera i fødselsdagsgave. Hun elsker det. Og jeg elsker at se resultaterne. Det er spas at se verden med en 7årigs verden. Så derfor... uden omsvøb: Livas fotos




tirsdag den 11. oktober 2011

Rumkunst

Vi har føjet endnu et kunstværk til samlingen. Liva og Noah er et par udprægede tingfindere. Og de er ikke sene til at omsætte de fundne skatte til nye ting.
(Kan lige i en bisætning nævne Noahs nyeste samling. Pinde! Dem kan man ikke få for mange af. Han har et halvt dusin med hjem i snit per dag. Inden dette skoleårs udgang er vi vel oppe på et par rummeter. Og de er da også rare at ha.)

Noah har i børnehaven begået denne værk:


Værket hedder "Rumraket". Og det er da i øvrigt helt overflødigt, at jeg skriver dette. For det er da tydeligt for enhver beskuer!

Man skal i øvrigt tage síg i agt for den anordning, der sidder på toppen af raketten  Den der ganske lumsk ligner en tom flaske. Det er det ikke. For som kunstneren Noah siger:
... det er en laser, og den kan skyde helt vildt og så blir du altså død!

- så er I advaret.

Jeg er stor fan af alt havd ungerne fabrikerer. Elsker at høre deres tanker omkring det. Og denne her er ikke en undtagelse. I LÅÅÅVE IT som Ole ville sige.