Jeg dykker ned.....

.... i bunken af notater og gamle støvede biblioteksbøger for tiden. Om gravhøje, der er tilknyttet gamle folkesagn, om overtro og mytiske væsner. Om danske sagnsten. Folkesange - folkesagn. Det er så spændende, at jeg ville ønske, jeg havde mere tid til at suge til mig.

Anders synes, det lyder som kedsomhed i sin reneste form.

Jeg kan ikke få nok. Et emne, jeg kaster mig over, fører til et nyt.

Jeg må da vide noget om shamanisme inden for den nordiske tro.
Og middelaldervåben.
Og hvornår blomstrer de forskellige blomster i den danske fauna?

Og hvorfor så alt dette?

Jeg reseacher.... Så er det sagt - eller i dette tilfælde skrevet.
Jeg har fået ideen til en børne/ungdomsbog. Så jeg svælger i ny viden, så jeg kan komme i gang med skriveriet.

Og helt ærligt. Det er så fedt, at jeg til tider bliver euforisk.

Penslerne svinges...

Penslerne har efterhånden samlet en del støv. Hverken lyst eller ideer har manglet. Men det er lissom ikke blevet til noget nært en skid i laaaang tid.

Men det er der nu ændret på.
Jeg er kommet i gang igen. Har taget skeen - eller i dette tilfælde - penslen i den anden hånd. Og er gået i gang. Yay!
Og havde jeg ideer før - så er det intet imod nu. Jeg drømmer også i farver og motiver!

Jeg vil gerne løfte sløret for noget af det jeg pusler med.... Det er ikke færdigt. Overhovedet. Men det er begyndt at ligne noget, jeg gerne vil vise frem.


hvis I er søde viser jeg også lidt igen, når jeg er færdig ;o)

julefryd... guirlande-fryd

Der er et eller andet med de der guirlander. De er for fede. ihvertfald hvis man spørger en gennemsnitlig dreng på mellemtrinnet. Hvorfor! fordi de er laaaange. Og man kan konkurrere, så man bliver helt grøn i hovedet af det. Så de gør de i dag på Søndermarksskolen.

Der klippes strimler og klippes strimler.

Og der limes strimler og limes strimler.

Og måles guirlande efter guirlande.

Og alle vegne op og ned er de der. Guirlanderne. For hvis kan nå længst.

og det er altså blodigt alvor. Og der står lidt ære på spil. For de andre skal ikke vinde.

Så derfor ser trapperne nær mellemtrinnets gang pt. sådan ud:

stormende julehygge

Pt blæser det så åndsvagt meget, at man nærmest venter at se naboens sortbrogede flyve forbi med yveret opad.

Hold nu ferie, som det er et lor-te-vejr udenfor! Og det startede allerede i går. Men vi nåede ud. Inden regnen begyndte at sile. Ungerne og jeg var på jule-dekorations-materiale-indsamlings-tur i Søndermarksskoven.



Buzz og Woody var også med.
De fandt dog ingenting. Dovne hunde!
Det gjorde vi andre; sten, fjer, bark, mos (incl. snegle og kryb), kogler og flere sten.

Jeg er stærkt imponeret af dem, der kan få et rensdyrskind, to grankviste og et bloklys til at ose af jul. Sådan lidt tjekket, minimalistisk jul i skandinavisk stil. Men det holder ikke i det her hus. Ikke. En. Skid.
Her dyrker vi det maximalistiske med et tvist af kitch. Jule-glimmer-glitter-nisse-galore!
Hvilket da også afspejler sig i dette års juledekorationer.


Noahs julenisse i skoven -inspireret juledekoration.


Livas "juleskov"-dekoration. (og ja, den der nisse står med rø.... måsen opad)

Vi har set julefilm, spist æbleskiver og havebordet har danset tango ude i haven. Det får den lov til lidt endnu. Jeg skal fandme ikke ud i det vejr!

med på beatet

Her i huset har vi tre-benede kastanje-rummænd.

Kastanjedyr er bare so last year! At I ved det...

Nu med sol på...

Endelig kom jeg i mål! Det har ellers været lidt af en tur. Den startede med fuld spurt og kæphøj optimisme. Men så satte trætheden ind ... tempoet gik ned. Og så kom muren ... men jeg fortsatte. Og nu er jeg så i mål. Nu godt træt af at brodere med gul tråd. Men det var det værd! For jeg elsker resultatet. Liva er den glade kunstner bag det storskrålende musiksol. Næste projekt... endnu en pude - nu med en lille hær af Livas små mænd!

Uglerier

Jeg har på fornemmeren at de kære vejrguder har det med deres regndepoter, som landmændene har det med deres gylletanke fortiden. De er bare SÅ angste over ikke at kunne nå at få dem tømt inden 1. oktober. Det regner jo ikke bare. Det høvler jo ned hele tiden. Så min trang til lune septemberdage og spejderkække gåture i natuen må pt. vente. Og så er det jo godt, at der er folk derude som får gode ideer og gerne deler. Marina omme på Badut havde fået den fine ide med familieugler.Og da jeg så ovenikøbet synes at Anne Sofie Holms ugler er svært fine, var jeg ikke sen til at lade inspirationen blive til handling. For når regnen siler, må der råhygges indendøre.

Ungerne ville heldigvis gerne lege med .....


Og her er han så.... Han får lov at hænge på døren i stuen lidt.