Viser opslag med etiketten himmerrigsmundfulde. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten himmerrigsmundfulde. Vis alle opslag

onsdag den 11. april 2012

Vanille til ganen



Disse boller er søde og milde.
Lige noget for børn og barnlige sjæle. Og så ligner de hjerter.
Fedt ikke - specielt hvis man er lidt prinsesse-agtig idet.
Det var mesterbageren Noah ikke.
Men bolle-hjerte-udstikkeren Liva var.



Here goes:
25 g gær
½ liter letmælk
75 g smør
2 spsk sirup
½ stang vanille
ca. 700 g hvedemel
1 æg

smuldre gæren ned i det lune mælk. Smelt smørret og kom det i mælkeblandingen. Hæld derefter siupen i.
kornene fra en halv stang vanille blandes i mælkeblandingen.
Hæld melet i lidt af gangen. Og ælt!
Hæver en time.

Rulles ud i ca. 2½-3 cm tykkelse. Stik hjerter ud med en kageudstikker. Pensles med sammenpisket æg.
Bages ved 225 grader i ca. 15-20 minutter.

TADAAA vanillehjerter. Smager ikke voldsomt meget af vanille. Men sødt og godt.

søndag den 26. februar 2012

sirupsbomben

Denne kage er så mild og rund og helt perfekt til en lørdag med koldt vejr. I hvertfald hvis man spørger os her i huset. Ungerne har pyntet. Og som midterlinien på kagen antyder, så går vi ind for milimeterdemokrati for tiden. For tænk nu, hvis den ene fik pyntet 2 cm mere kage end den anden.



200 g smør
200 g mørk sirup
150 g moscovadosukker /brun farin
300 g mel
2 tsk bagepulver
3 æg
1/4 dl mælk

forvarm ovnen til ca. 150 grader.
smelt smør og sirup til en masse i en lille gryde. Når smøret er smeltet, skal massen køle af lidt.
Imens blandes mel og bagepulver.
Rør nu moscovadosukkeret i sirupmassen. Rør æg og mælk sammen i en skål og bland dette med sirupsmassen. Rør derefter melet i dejen lidt efter lidt.
For en springform med bagepapir og hæld dejen deri.
Bages i 50/60 minutter.

søndag den 11. december 2011

Værsgo klatkager


En af barndommens himmerrigsmundfulde...

Og selvom der er fare for, at jeg får ry som en der madblogger... så kommer den alligevel - opskriften.

Klatkager:
En rest risengrød
æg
mælk
mel
sukker
vanillesukker
tilbehør: sukker og syltetøj

klatkagedejen skal have en konsistens som klumpet pandekagedej. De steges i smør i klatter... Lige som amerikanske pandekager.

Og det kan godt være, at dine unger normalt kan voldspise pandekager i rå mængder. Men det gælder garanteret ikke disse. For selvom de smager af jul og barndom, så mætter de i vildskab.