Nu er vi helt rolige

Vi har nemlig Bo Tyvefanger til at vogte over os.

Og selv om man er barsk, kan man sagtens ha trang til pink bling!

Status

Så fik du ende 2012. Og jeg skal da lige love for at du havde et par overraskelser med i ærmet. Heldigvis også af den gode slags.

2012 blev året, hvor Liva fik sig en hobby. Spejder med fuld musik, dolk og fællesråb!

Det var også året, hvor Noah smed sutten, fyldte 5 og blev testet i hoved og nummi på OUH.

2012 var året, hvor jeg sagde farvel til en fantastisk skole, for at starte på en anden fantastisk skole. Troede jeg. Det var det så ikke.

Så 2012 blev også året, hvor jeg røg ned med fuld musik. Og så gider vi ikke snakke mere om det.

Det var heldigvis også året, hvor håbet om et drømmebryllup blev udlevet med marengskjole und alles.

2013 skal være mere end velkommen. Jeg har store forventninger til det år. Ind til videre er det stille og roligt. Ungerne har sidste feriedag og den nydes med Legoleg på stuegulvet. I morgen bliver huset stille....

Nåårh... hej med dig

Hej Mandag
Jeg var da slet ikke forberedt på, at du ville kigge forbi. Men det skal jeg da lige love for at du gjorde.
Der fik du os godt nok. Første overraskelse var den sprængte bagrude i den lille sorte

Og så ville den røde ræser ikke starte, men skulle have en gang førstehjælp.

Og så var der den der bagrude igen, ik. En eller anden havde bildt mig ind at bilruder var lavet af glas, der ikke kunne splitre og skære. Men det ku' den her, ja den ku.

Og så var det så, at vi ikke havde andet end Bart Simpson plaster i huset.

Tak fordi du poppede forbi Mandag, din gamle hejre. I næste uge lover vi at være forberedte på dit visit!

Længsel

Weekenden endte med en hel igennem FANTASTISK søndag i godt selskab. Og den kan man godt længes tilbage til en kold mandag som i dag.
Ungerne havde ellers startet ud med at synes, at det hele var lidt kedeligt lørdag. For der skulle muges ud ryddes op på deres værelser. Sagde deres onde, onde mor. Men det blev gjort. Med forbavsende mangel på brok.
Og belønningen kom så i går i form at leg og glæde på Skovlegepladsen i Jelling. Himlen var klar, det var mildt og der var boller, the og kage.

En søndag som den, kan man sagtens se tilbage på og længes efter en dag som i dag, hvor regnen pladrer ned. 

Fotospam

Jeg har altid haft en svaghed for september. Himlen er stadig blå og der er stadig milde vinde inden efteråret for alvor sparker døren ind. 

Desværre er det også tiden for snue og snot. Bare spørg Mindstemand. Så i dag er han hjemme ved mig. Og mine travesko må hvile lidt. Han gider nemlig ikke ud at gå. Jeg ville ellers gerne have haft ham med til Dyrehavsbakken i Vejle. Den på billederne. Der er så skønt. Også selvom dyrene derinde ikke gider at lege for tiden. 

- Og ja, jeg jubelryster stadig hvergang jeg griber det nye kamera. 

Moster Munter - nu med andet navn...

Take 1:
Jeg går i 6. Der er højt hår på tapetet - og hængerøvsbuksen var på mode for første gang. Vi sad i frikvarterene og øvede i at lave den fedeste underkradser. Bare så vi var klar - når berømmelsen lige om lidt ville vældte ind over os.

Take 2:
Nu er man så 36. Og jeg øver igen på den der underkradser. Ikke fordi jeg ligefrem forventer noget fame skylle ind over mig. Men mere fordi jeg nu i en uge har heddet noget andet. Som i Fru Laulund.

...

Det bryllup var FANTASTISK! Og jeg sidder virkelig i skrivende stund og holder mig selv godt i nakkeskindet. Ellers bliver dette indlæg alt for rosenrandet og lyserødt. For det bryllup var lige som vi havde håbet.
Det var den sidste sommerdag inden efteråret foralvor kom baldrende med regn og rusk. Det var høj himmel, stjerneklar og en måne der spejlede sig i vandet ved Juelsminde. Der var en feriekoloni fyldt med dejlige mennesker. Og en hoben rørende, sjove og gode taler. Og vilde mængder lækkert mad. Og så var der ham her og  ham her:

Og hende her...

Og vielsen var højtidelig. Også selvom den blev gatecrashed af et par turister, der lige ville have en ekstra en på opleveren, nu de alligevel var i Jelling. Og også selvom præsten kom til at tilspørge Anders Lavland i stedet for Anders Laulund.

Og nu er det så jeg skal hive i den mentale håndbremse inden  det hele bliver for sentimentalt. I stedet smider jeg lige en hoben fotos i hovedet af jer.



usexet stress

Stress er ikke muntert!
Så derfor har der været larmende tavst herinde. For jeg vil ikke ha' en brokke-blog! Eller en ynke-blog...

Stress er sådan omtrent lige så sexet som halvkold havregrød og heldagsregn i november. Så det gider vi ikke blogge om.

Men nu er jeg så småt tilbage på bloggen. Med udsigt til haltende hukommelse, interessante søvnmønstre og en lang, lang sygemelding.

Men der er også udsigt til bryllup. Om 3 dage for at være præcis. Så selvom hovedet er i stykker, så kan man godt være glad og taknemmelig. Over at der er pletter som denne:







... og over at jeg lige om lidt skal giftes med verdens dejligste Anders!