Høvl og afslapning

Mandag er hviledag... I hvertfald her i Flækken. Og det gør ikke så meget, at det sjasker ned uden for. Pyt med lidt syndflod, for vi har ferie og der er udsigt til flere ugers fri. Yay! Ud over at have huset fuld af skønne gæster i lørdags, så har jeg i denne weekend:

1. fået høvl i stangtennis af den 5 årige Duracellkanin
2. fået høvl i krig af den 5 årige duracellkanin
3. klappet en tudse - med vorter und Alles.
4. spist tysk mad - mit Pommes og brugt mastercardet i noget naboland
5. spist is og nydt sommeraftenen ved Fårup Sø
6. fået flere høvl i stangtennis af den 5 årige Duracellkanin.

"Og mor, det hedder Stangtennis, fordi man godt liiige må slå lidt på stangen!"







- Og så liiige husets multikunstner for fuld udblæsning:

Bim Bam Busse

... så så man lige firehundrede og en haletudse! Husets Pippipige var hurtig til at spotte de meget små haletudser. Og fange dem og losse dem tilbage i Skolesøen. For "kan de da ikke selv se de har haletudsehaler - så skal man altså være i vand mor!" Så det kom de takket være imponerende arbejdsiver fra Pippipigens side.

Vi var oppe og besøge farmor mens Manden var til noget tripdownmemorylane/ sommerfest/reunion ting med sine gamle kammerater. Og det var velgørende at besøge Farmor. Der var stille tempo, gåture og snak. Det trængte jeg til. For shåtåp hvor var fredag på alle måder en dramatisk dag. Kl. erdudasindsygdetertidligt vågnede jeg ved at himmel og jord stod i et. Overvejede en kort overgang at gå ud i haven og flikke noget ark sammen. Just in case. Men mageligheden vandt og heldigvis blev syndfloden afløst. Måske også godt det samme. For under pres må jeg tilstå, at jeg ikke er nogen ørn udi sløjd. Mindes stadig med gru, den virkelig skæve og vippende bordskåner, jeg engang møjsommeligt bankede sammen. Så nok godt nok at Manden, Pippipigen og Yngste samt Svinene ikke skulle padle rundt i et fartøj, jeg har bikset sammen. 


Fredag var også den dag, jeg med blanke øjne sagde farvel til 25 pragtfulde unger og ditto kolleger, men det gider vi slet ikke tale om nu....


...

Manden var ikke den eneste der lålålåååå'ede og skåååål'ede sig  gennem lørdag nat. Der var også en anden fest.

Hos farmorens underbo. Og vi var også med.
Ufrivilligt!

Det var et festglad og indenlunde stille hold unge, der festede igennem. En af dem ville virkelig gerne i snak med Morten. Helt vildt længe. Han reagerede vist ikke. For hun var da så imponerende vedholdende i sin kalden. Overvejede at gå ned og fortælle hende at resten af blokken egentlig havde fattet Mortens budskab: "Han gider ikke tale med dig!"  Så nu er man igen noget træt.
Slutter lige af med husets Pippipige på haletudsejagt!

Sommerens pejlemærker

Alle mennesker har vel pejlemærker, der markerer overgangen fra en årstid til en anden. Amerikanerne for eksempel finkæmmer landskabet for murmeldyr, fordi de er nogle hajer til at forudsige forårets komme. Siger Amerikanerne.....

Her hjemme er det vel tegn som når hylden blomstre, studenterne springer ud med en vindstyrke 17 af en brandert og ungerne står på rulleskøjter med bare brune sommerben.

Da jeg var barn havde vi et andet pejlemærke.
Det var når den lokale dranker Svend trak i de orange shorts og luftede de blege aspargesben og ditto bodegamuskel. Når vi spottede ham i den mundering på bænken ved den store parkeringsplads - ja så vidste vi, at nu var det sgu sommer.

Ude i Flækken har vi ingen Svend i sommershorts til at hjælpe os på vej. Man kan jo påstå, at vi bare kan se ud af vinduet. Men ærligtalt - når jeg ser ud af mine vinduer, ser jeg mere oktober end juni i disse tider. Så må man tage andre metoder i brug. Det stigende antal fluer er foreksempel et udemærket hint om, at nu er det så sommer.

Og den stigende mængde høfeber. Så på grund af min krops iver efter at imødekomme sommeren, kan vi nu konstatere at den er her! Men min krop har ikke gidet at gå all in i det der høfeber -halløj denne gang. Den højre side af kroppen har ikke kunnet overtale den venstre til at hoppe med på vognen. Så derfor er det nu det højre øje og næsebor der hilser sommeren velkommen. Måske fordi venstre krop også synes at vejret er lidt fesent og gerne så lidt sommerkjolevenligt vejrlig.

( En anden indikator er selvsagt at jeg få sommerferie i morgen. HURRA)

....

....

(Fik jeg nævnt at jeg snart får SOMMERFERIE!?)

Fem for fuld fart

Husets Krudtugle og Super Mario Entusiast fyldte fem i mandags. Vores lille dreng er ved at blive en stor dreng. Og sammen med søsteren har han omdannet hele stuen til en kamparena og slagmark. Husets far havde nemlig skaffet to kæmpestore Gormiti - vulkaner/borge og en hoben Gormitier. Så nu har drengen 97. For dem, der ikke ved, hvad en Gormiti er for en størrelse, så er det nogle virkeligt grimme farvestrålende plastikmonstre. Og nu har de så slået lejr på stuegulvet, i vindueskarmen, på sofabordet og spisebordet og hylderne. En enkelt enklave har slået sig ned i soveværelset. Så nu må den voksne del af Husets beboere slå koldt vand i blodet og vente på at Det Store Slag bliver kæmpet til ende.'

Og når nu man fylder 5, på en mandag og der ikke kommer gæster. Så må man (læs moderen) hitte på noget andet der gør dagen særlig. Så efter endt arbejde drog vi til Givskud. Selvom vejrguderne kørte en genudsendelse af vejrprogrammet for oktober, så havde disse her en fest:

Og vi kom på barselsbesøg. Barnet var meget afslappet og moderen træt. Begge sov fast under hele besøget, men da ungen havde indtaget en særdeles komfortabel stilling, var vi ikke i tvivl om kønnet. Derfor kan vi nu sige: Tillykke med den lille søn, Fru Gorilla!


Vi fik også set disse her ("Se mor, de har glasur på ryggen!")



Og de fik set en masse og de fik spurgt en masse:
Hvorfor hedder det en kafferbøffel og ikke en kaffebøffel?
Hvor gamle bliver næsehorn og dør de hvis hornet falder af?
Hvorfor lyder svensk så sjovt (mange svenske turister!)
Hvorfor sidder Samson (red, hangorillaen) bare der, laver han aldrig noget? Er han bare doven?
Hvorfor samler moren ikke benene (se gorilla ovenfor), ved hun ikke man kan se det hele?
Hvis de svenske børn må få bamser, hvorfor må vi så ikke?
og så videre og så videre og så videre...

Og ham her havde en god dag!

Dronningens dagskalender

Liva:" Mor hvad laver Dronningen lige nu?

Moster Munter: "Tjaeh... hun har glemt at ajourføre mig. Ved det ikke"

Liva:" Når Dronningen har fri går hun med bare tæer oven på alle sine guldmønter. Men for det meste sidder hun på sin trone og keder sig. Der tror jeg hun sidder nu... Og siger duer ikke væk!"

....

Liva: "Nej, ved du hvad mor. Lige nu tror jeg hun sidder på tønden og slår en masse royale prutter!"

- Tjaeh.... det er så den korte version af en Dronnings tilværelse.

Goddag og farvel

Lige rundt om hjørnet skal der siges farvel. Og tudes en del - for rørstrømsk er man jo. Næste fredag er sidste gang jeg triller ind på Søndermarksskolens P-plads og siger godmorgen til de 25 skønne unger.

Men det er heldigvis også tid til goddag! For tirsdag skal jeg til planlægningsmøde med den nye arbejdsplads. Hvor rammerne, formerne og "vi-plejer'ne" er anderledes. Og det kommer til at gøre godt! Jeg har lige haft telefonmøde med en ny kollega. Og jeg fik helt lov til selv at udforme mine valgfag! Jeg glæder mig trods sommerfugle! Det bliver stort at blive efterskolelærer!

Op på mærkerne

Til tirsdagens spejderafslutning var der mærkeregn. Hver spejder fik en kuvert med fast arbejde til forældrene.... Mærker der skal syes på inden august. Spejdere er jo svært glade for mærker, så det er nok ikke sidste gang jeg skal i gang med nål og tråd: