Denne kage er så mild og rund og helt perfekt til en lørdag med koldt vejr. I hvertfald hvis man spørger os her i huset. Ungerne har pyntet. Og som midterlinien på kagen antyder, så går vi ind for milimeterdemokrati for tiden. For tænk nu, hvis den ene fik pyntet 2 cm mere kage end den anden.
200 g smør
200 g mørk sirup
150 g moscovadosukker /brun farin
300 g mel
2 tsk bagepulver
3 æg
1/4 dl mælk
forvarm ovnen til ca. 150 grader.
smelt smør og sirup til en masse i en lille gryde. Når smøret er smeltet, skal massen køle af lidt.
Imens blandes mel og bagepulver.
Rør nu moscovadosukkeret i sirupmassen. Rør æg og mælk sammen i en skål og bland dette med sirupsmassen. Rør derefter melet i dejen lidt efter lidt.
For en springform med bagepapir og hæld dejen deri.
Bages i 50/60 minutter.
Uhm - den ser nem ud
SvarSletDen er meget nem! Kan anbefales.
SvarSlet