torsdag den 17. november 2011

Hej Vejle Politi

Og hej Vejle Politis hunde!
Hvor er det da bare fantastisk, at vi har en politistab, der går op i deres job.
Og holder øvelse.

Med hunde, maskinpistoler og hele udtrækket!

Og det er da dejligt at I bruger lokalområdet så fint. Det er da rart at se Søndermarksskoven anvendt til noget fornuftigt.

Hvis I omkring kl. 9.30 hørte et brag, håber jeg ikke det forstyrrede for meget. Det var bare min danskundervisning, der ramte gulvet med et drøn, fordi 26 begejstrede elever stod med næsen op af ruden og simultanrystede af fryd over synet af politimænd med STOOORE maskinpistoler.

4 kommentarer:

  1. HA. Nej det er næppe til at konkurrer med, men måske er der gode samtaleemner i oplevelsen.

    SvarSlet
  2. Al respekt for din danskundervisning, thi jeg er jo selv gammel dansklærer. Meeeen oplevelsen med politi og hunde er måske alligevel en anelse mere spændende... ;-)

    SvarSlet
  3. altså jeg tænker mere på, om læreren også havde næsen trykket mod ruden ved synet af mænd i uniform? :)

    SvarSlet
  4. Marina og Line: jeg fatter det ikke. Tænk at man finder mænd i uniform med store guns mere spændende end stærkt bøjede navneord. Mærkelige unger ;o)
    Sequence: HAHA.... måske kiggede læreren en lillebitte smule på de sprøde unge politimænd i uniform.

    SvarSlet