tirsdag den 8. november 2011

Smelte-skål



Vi har vel alle destruktive sider.

Jeg synes for eksempel det er hyl at smelte ting i en ovn.

Som gamle vinylplader. De kan blive rigtig fine slikskåle.
Det nyeste hit er at smelte rørperler om til skåle. De der de danske børn igennem tiden har forvandlet til flere tons perleplader.

Fremgangsmåden er:
  • tænd ovnen på 200 grader
  • find en glasskål, der kan tåle at gå i ovnen.
  • Smør skålen indvendigt med olie.
  • Kunsten er nu at drysse et lag perler i skålen. Det kan være noget bøvl at få dem til at blive på siderne.
  • Skålen med perler i stilles i den varme ovn. Nu begynder perlerne at smelte sammen.
  • Det er svært at sætte tid på, hvor længe de skal være i ovnen. Nogle typer perler smelter bedre end andre. (Ikeas f.eks). Så hold øje.
  • Når perlerne er smeltet sammen tages glasskålen ud og  hele molevitten stilles til afkøling.
  • Når de er kolde kan perleskålen tages ud af glasskålen.
Ungerne synes også det er sjovt. Og de har været med til at lave denne til morfar. Familiens slikmund og flødegris. (Sorry far, men det er du jo.)

1 kommentar:

  1. Hvor er det flot - sikke en god idé! Minder mig om, at da jeg var barn var det in at smelte hønseringe om til sjove smykker.

    SvarSlet