søndag den 27. november 2011

stormende julehygge

Pt blæser det så åndsvagt meget, at man nærmest venter at se naboens sortbrogede flyve forbi med yveret opad.

Hold nu ferie, som det er et lor-te-vejr udenfor! Og det startede allerede i går. Men vi nåede ud. Inden regnen begyndte at sile. Ungerne og jeg var på jule-dekorations-materiale-indsamlings-tur i Søndermarksskoven.



Buzz og Woody var også med.
De fandt dog ingenting. Dovne hunde!
Det gjorde vi andre; sten, fjer, bark, mos (incl. snegle og kryb), kogler og flere sten.

Jeg er stærkt imponeret af dem, der kan få et rensdyrskind, to grankviste og et bloklys til at ose af jul. Sådan lidt tjekket, minimalistisk jul i skandinavisk stil. Men det holder ikke i det her hus. Ikke. En. Skid.
Her dyrker vi det maximalistiske med et tvist af kitch. Jule-glimmer-glitter-nisse-galore!
Hvilket da også afspejler sig i dette års juledekorationer.


Noahs julenisse i skoven -inspireret juledekoration.


Livas "juleskov"-dekoration. (og ja, den der nisse står med rø.... måsen opad)

Vi har set julefilm, spist æbleskiver og havebordet har danset tango ude i haven. Det får den lov til lidt endnu. Jeg skal fandme ikke ud i det vejr!

3 kommentarer:

  1. Det er nogle fine juledekorationer, Noah og Liva har lavet! Ja, sikke et vejr - det er jo helt vildt som det blæser, også her! Overskriften 'Stormende julehygge' passer rigtig godt til dagen.

    SvarSlet
  2. Hold da op, hvor ser det hyggeligt ud:)

    SvarSlet
  3. Ha ha- jeg kan lige se en ko flyve forbi :-)

    SvarSlet