Så tog man sig et smut til Odense i går. Noah er jo blevet testet for diverse allergier i Kolding. Og er altså allergisk overfor nødder. Så afsted med os til Allergicentret ved Odense Universitetshospital.
Og hold nu op hvor var han sej. 12 gange blev han stukket i alt. Det kan da tage pippet fra selv den bedste. Men den fireårige supermand tog det så flot.
Han er stærkt allergisk overfor paranødder og hasselnødder. Rent faktisk har han noget med det stærkt fancy'e navn: Anafylaksi. Livstruende allergisk reaktion. Oversat til almindelig dansk betyder det, at hele husets mindstemand kan dø, hvis han ikke får behandling for en allergisk reaktion.
GYYYYS!
Når noget sætter ord som livstruende i forbindelse med mine unger, så lægger jeg straks alverdens planer der alle involverer noget med bobleplast, sikkerhedszoner og mundskænke. Og er man så en Hønemor med kæmpe H og oveni købet romsmester i at male fanden på væggen, så kan man da nemt forestille sig et hel hav af grumme rædselssenarier. Bare tænk sig når han bliver teenager og drikker sig fuld og indtager underlige spiser klokken Lård om natten ved en eller anden skummel grillbar.... Puuuh. Bliver vist nød til at tage mig sammen og ikke forfalde til muligheden for at blive Danmarks mest ynkelige stakler med skæg og blå briller.
Skulle nogen have trang til at se en video om, hvordan Noahs adrenalinpen virker, så se dette link: http://www.jext.co.uk/
Og nu skal jeg så ud i verden og skimme ingredienslister for diverse påskeæg. ....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar