onsdag den 20. juni 2012

smeltet

Det er altså rigtig stort når nogen griber en lige om hjertekulen. Når man bare holder af fra første øjekast. Og sådan var det altså, da jeg i søndags mødte venindens skønne søn Kalle for første gang.
Tænk at blive væltet omkuld af Københavns dejligste dreng. Jeg tog hjem i går og det var med vemod - for det kan godt være at København var langt væk inden Maj fik ham. Og at jeg syntes, jeg så hende for lidt.Men nu føles det om muligt endnu længere væk.

Og han har da gjort drømmen om sommerhus i det Sjællandske endnu mere præserende.






Heldigvis skal hele familien til København i sommerferien, så der er ikke så længe til, at jeg skal se ham og hans søde forældre igen.

Hjemme i Jylland ventede mine egne skønne unger, der var stærkt savnede. Og afslutning med spejderne.
Nogle syntes præstens historie var spændende:


Andre at det var temmelig kedeligt:

3 kommentarer:

  1. Sikke nogle dejlige oplevelser du fortæller om! Hvis man altså ikke var en lille gut, der kedede sig, mens præsten talte.

    SvarSlet
  2. Der burde være en lov om at veninder skulle bo tæt på. Basta...

    SvarSlet
  3. Han er da også bare skøn, kan godt forstå du gerne vil se mere til ham og veninden...Håber din skulder kommer sig hurtigt så du kan bruge armen i ferien...;-D

    SvarSlet